Om Jeppe

”Det skal være sjovt at gå på arbejde” 

For mig er passion og personligt engagement nøgleord i den rådgivning, jeg yder. Du vil kunne mærke at du har hyret mig.
Jeg har mere end 20 års erfaring med topleder-rådgivning,  strategisk kommunikationsrådgivning og har opbygget og udviklet velfungerende internationale kommunikationsfunktioner, der har leveret stærke resultater.
Min erfaring er opbygget som kommunikationsansvarlig i globale, ambitiøse organisationer, hvor hverdagskosten har bestået af forandring, tårnhøjt tempo og krav om værdiskabende kommunikation. 

Jeg startede min karriere indenfor miljø og bæredygtighed, og jeg har altid fokuseret på at arbejde for virksomheder, der gør en positiv forskel for vores verden. Jeg blev kommunikationschef for første gang i år 2000, og jeg ikke set mig tilbage siden. 
Jeg har været kommunikationschef i Brødrene Hartmann og har bestridt forskellige kommunikationsledelsesposter i Novozymes – senest som VP Global Communications & Brand.
Jeg har arbejdet med alle aspekter af kommunikation fra Investor Relations over markedsføring til intern kommunikation, og har altid kæmpet for at kommunikation blev brugt og set som en strategisk løftestang for værdiskabelse.

Jeg har altid sat en ære i at udvikle mine medarbejdere og ledere og skabe de bedst mulige rammer for et godt og positivt arbejdsliv for os alle. Det skal simpelthen være sjovt at gå på arbejde. 
Jeg har en master grad fra DTU i Miljø og Ledelse men det skal du ikke lade dig afskrække af.
Jeg har løbende taget forskellige kurser indenfor kommunikation og været med til at vinde forskellige seje kommunikations- og ledelsespriser – dem kan vi altid snakke om ved lejlighed.