Rådgivning af kommunikations ledere  

”Det er ikke altid nemt at holde begge ben på jorden, når man er alene hjemme og har hovedet inde i jetmotoren” 

Vil du have en rådgiver, der igennem op- og nedture har prøvet livet som øverste ansvarlige for virksomhedens kommunikation på egen krop? Så er jeg et godt bud. Jeg har arbejdet direkte med CEO’s og skiftende direktioner i et af landets højest profilerede C25 selskaber, og jeg ved, at livet som øverste kommunikationsansvarlige er både sjovt, udfordrende og til tider ensomt.
Jeg har ofte selv følt behovet for en rådgiver, der kender ’gamet’ på direktionsgangen, og som kan omsætte de udfordringer man står overfor til konkrete anvisninger og gode råd og hjælpe til med at holde begge ben på jorden. Kommunikation er lakmusprøven på om strategier og handlinger hænger sammen og der kan nemt opstå friktion, når man vil flytte forretning og ledelse gennem strategisk kommunikation.

Jeg har altid brændt for, at arbejde skal være sjovt, udviklende og energigivende. Jeg har alt for ofte oplevet, at der udelukkende er fokus på kortsigtede resultater, KPI’er og systemer og ikke på den måde man skaber resultaterne på. Det er i interaktionen mellem mennesker at magien findes og skabes – og jeg kan hjælpe dig med at finde de ingredienser, der skal til for at arbejdsglæden og motivationen kommer i fokus i din afdeling. Så I både får det sjovere og leverer bedre arbejde på den lange bane. Du vil opleve, at jeg er nærværende og tilstede i min rådgivning, og at den bygger på solid erfaring med, hvad der virker i praksis.

 

Jeg kan hjælpe dig med

 

L

Udvikling

At udvikle din organisation og dine medarbejdere og få skabt en kultur der sikrer, at i når jeres mål og får det sjovt samtidigt. 
L

Skarphed

At blive ekstra skarp i dit vigtige indsalg til direktionen eller bestyrelsen.
L

Manøvredygtighed

At manøvrere intelligent i organisationen, når der er pres på.
L

Ledelse

At lede op mod din chef, direktionen eller din CEO – også når det er vanskeligt.
L

Stresshåndtering

At passe på dig selv og dine medarbejdere, når trykket stiger.